Når et barn rejser uden begge forældre eller værger, kan der opstå spørgsmål undervejs. Det kan være ved check-in, ved boarding, i transit eller ved grænsekontrol. Mange destinationslande, flyselskaber og rejsearrangører kræver eller anbefaler derfor, at man kan fremvise en fuldmagt (samtykkeerklæring), som dokumenterer, at barnet må rejse med den ledsagende voksen – eller rejse alene.
En sådan fuldmagt er først og fremmest et praktisk dokument. Den er med til at forebygge misforståelser og forsinkelser, og den kan give ro, hvis nogen beder om dokumentation. I nogle tilfælde kan den også være et reelt krav for at få lov til at fortsætte rejsen.
Denne side indeholder
Hvad betyder “fuldmagt” i denne sammenhæng?
I rejsesammenhæng bruges ordene “fuldmagt”, “rejsesamtykke” og “samtykkeerklæring” ofte om det samme. Det er en skriftlig erklæring fra barnets forælder eller værge, som bekræfter, at barnet har tilladelse til at rejse i en bestemt periode, til bestemte destinationer, og eventuelt sammen med en navngiven ledsager. Det er altså ikke en fuldmagt i erhvervsmæssig forstand, men en enkel og tydelig tilladelse, der kan dokumentere samtykke.
Hvornår kan man få brug for den?
Det er særligt relevant, når barnet rejser med kun én forælder, når barnet rejser alene, eller når barnet rejser med en anden voksen, for eksempel bedsteforældre, familie, venner, skole eller idrætsklub. Behovet kan også opstå, hvis barnet og den ledsagende voksne har forskellige efternavne, eller hvis rejseruten går gennem lande med skærpet kontrol. Nogle flyselskaber og arrangører har egne krav, uanset om myndighederne i destinationen stiller krav eller ej, så det er en god idé at tænke både “lufthavn” og “grænse” ind.
Hvem skal give samtykke?
Den eller de personer, der har forældremyndigheden, skal underskrive fuldmagten. Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, bør begge underskrive. Hvis én forælder har forældremyndigheden alene, er det denne forælder, der underskriver, og det kan være en fordel at kunne dokumentere forældremyndigheden, hvis der bliver spurgt. Rejser barnet med en anden voksen, bør fuldmagten tydeligt angive, hvem barnet rejser sammen med.
Hvad bør fuldmagten indeholde?
En god rejsefuldmagt er kort, præcis og let at forstå. Den bør identificere barnet klart med fulde navn og fødselsdato, og ofte er det en fordel også at angive pasnummer. Den bør ligeledes angive navn på den eller de forældre/værger, der giver samtykket, samt kontaktoplysninger, så de kan kontaktes under rejsen, hvis det bliver nødvendigt. Rejser barnet med en ledsager, bør ledsagerens fulde navn fremgå, og det er ofte klogt at tilføje ledsagerens fødselsdato og pasnummer, så der ikke kan opstå forveksling. Endelig bør rejseperioden og destinationen fremgå tydeligt, og hvis man kender rejseruten eller flyoplysningerne, kan det være en fordel at inkludere det, især på længere rejser med transit.
Skal den være notariseret eller på et bestemt sprog?
I mange tilfælde er en almindelig underskrevet erklæring tilstrækkelig. Men krav varierer, og nogle lande eller aktører kan kræve notarbekræftelse, en særlig legalisering eller at dokumentet er på engelsk eller destinationslandets sprog. Derfor er den bedste og mest rolige tilgang at tjekke kravene i god tid både hos destinationslandets officielle myndigheder og hos flyselskabet eller rejsearrangøren. Det er sjældent besværet værd at gætte, hvis man kan få kravene bekræftet på forhånd.
Praktiske råd, der ofte gør en forskel
Det er en god idé at medbringe fuldmagten i papirform og gerne have en ekstra kopi, hvis nogen vil beholde en kopi ved check-in. En digital kopi på telefonen kan også være nyttig, men man bør ikke regne med, at den altid accepteres alene. Sørg for, at alle navne staves præcist som i passet, inklusive mellemnavne, bindestreger og eventuelle dobbelte efternavne, da små afvigelser kan skabe unødvendige spørgsmål. Ved rejser uden for Norden kan det også være en fordel at have en kort engelsk version med, især hvis man forventer kontrol undervejs.
